Er du på udkig efter et fleksibelt studiejob? Vil du være med til at sikre unge en god start på arbejdslivet? Og har du lyst til at udvikle dine undervisningskompetencer og formidle viden om fagbevægelsen til folkeskoleelever?
Så bliv en del af vores underviserhold i Fagbevægelsens Skoletjeneste!

HVEM

ER VI?

Fagbevægelsens Skoletjeneste er et projekt, der startede i 2017 som et samarbejde mellem FH, 3F, HK, Dansk Metal, Dansk El-forbund og Serviceforbundet. Projektet er med til at sikre unge en god start på arbejdslivet gennem undervisning om bl.a. Den Danske Model, fagforeningers rolle i samfundet og rettigheder i fritidsjob for elever i folkeskolens afgangsklasser.

 

HVAD

TILBYDER VI?

Bliv en del af vores underviserhold i Fagbevægelsens Skoletjeneste, hvis du gerne vil have:

  • Et spændende og erhvervsrelevant studiejob, hvor du selv tilrettelægger din arbejdstid
  • Undervisningserfaring og kompetencer inden for formidling og relationsarbejde med unge
  • Faglig viden om Den Danske Model, fagbevægelsen, rettigheder og arbejdsmarkedspolitik
  • Fællesskab og mulighed for sparring med vores andre undervisere på tværs af landet
  • Honorar på 160 kr. pr. undervisningstime, 100 kr. pr. transporttime samt dækning af alle transportudgifter

HVEM

ER DU?

Vi modtager gerne en ansøgning fra dig, hvis du:

  • Bakker op om den danske model og synes det er vigtigt, at unge lærer om fagbevægelsen, pligter og rettigheder på arbejdsmarkedet
  • Har lyst til at undervise unge mennesker, er engageret i deres læring og i at møde dem i øjenhøjde
  • Kan motivere og skabe nysgerrighed hos elever i 7. – 10. klasse
  • Har muligvis erfaring* med undervisning eller afholdelse af oplæg
  • Er i gang med en uddannelse og har mulighed for at undervise minimum 1 gang om måneden

 

*Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Du deltager nemlig i en uddannelsesweekend den 25. – 26. marts, hvor du bliver klædt på til at anvende vores undervisningsmateriale og bliver uddannet i de emner, som vi underviser i.

 

HVORDAN

ANSØGER DU?

For at blive en del af Fagbevægelsens Skoletjeneste skal du sende dit cv samt en beskrivelse af dig selv og din motivation for at blive en del af underviserteamet. Du skal også huske at oplyse navn, kontaktoplysninger samt hvilken by du bor i.

Du sender ansøgningen til skoletjeneste@hk.dk senest den 1. marts 2023.

 

DELTAGELSE I

UDDANNELSESWEEKEND

For at kunne blive underviser i Fagbevægelsens Skoletjeneste skal du deltage i vores uddannelsesweekend den 25. – 26. marts 2023. Uddannelsesweekenden er gratis og finder sted i København og vi dækker transport, overnatning og forplejning i løbet af weekenden.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe eller skrive til projektleder Mathias Lassen på telefon: 2160 5517 eller mail: skoletjeneste@hk.dk

HVAD SIGER VORES

NUVÆRENDE UNDERVISERE

“Jeg elsker at give de unge viden og værktøjer til at passe på dem selv på arbejdsmarkedet. Og når man virkelig kan mærke, at de er engagerede og bliver klogere, så er min dag reddet”

Julie Juhler
Underviser, Fagbevægelsens Skoletjeneste

“At give unge viden omkring deres rettigheder på arbejdsmarkedet og se, at det virkelig er noget, der interesserer dem, giver et kick som underviser.”

Henrik Niebuhr Agerskov
Underviser, Fagbevægelsens Skoletjeneste

“Det er vigtigt for mig, at alle unge får et godt og et trygt første møde med arbejdsmarkedet, at de kender til deres rettigheder og ved, at der er hjælp at hente, hvis de oplever noget urimeligt på deres arbejdsplads.”

Emma Thorup Jacobsen
Underviser, Fagbevægelsens Skoletjeneste


OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL